Vi har nu besøgt Akaciegården 2 gange og er begejstrede….
Tæt på København, tæt på Stevns’ skønne natur, tæt på forlystelser og golf
Natur i verdensklasse
Stevns’ natur er en oplevelse i sig selv. På UNESCO verdensnaturarven Stevns Klint kan I finde fossiler og fantasere om en for længst overstået tidsalder, og gravhøje og oldtidsminder fortæller spændende historier om sagn og overtro.
Seværdigheder og byoplevelser
Fra Køge går regionaltoget direkte til Roskilde med domkirke, havn, Vikingeskibsmuseum og flere andre spændende seværdigheder. Men Køge byder selv på hyggelige gader, museer, butikker og Danmarks største torv. Blot 12 km sydpå ligger St. Heddinge med flere gode handlemuligheder og en gågade. Lidt længere syd ligger Rødvig, en havneby med friske fisk. Mellem Køge og Rødvig, med stop i Varpelev, kører det lille lokaltog “Grisen”.
Sjov for små og store
Med små 15 km til Køge er der ikke langt fra Akaciegaarden Bed & Breakfast til S-toget mod København med blandt andet Tivoli, Strøget og Rundetårn. Vil børnene i forlystelsespark, ligger Bonbonland ca. 33 km væk, og på en regnvejrsdag kan Legejunglen i Køge være et godt alternativ. Trækker golfbanen, kan I finde en i Vallø knap 7 km fra Akaciegaarden Bed & Breakfast.
En lille oase på Stevns