Når du booker et ophold på Akaciegaarden Bed & Breakfast, indgår du en aftale med Akaciegaarden Bed & Breakfast, Varpelev Bygade 14, Varpelev, 4652 Hårlev, CVR.nr. 19002446.

Inkluderet i dit ophold
Et ophold på Akaciegaarden Bed & Breakfast inkluderer fri afbenyttelse af el, vand og varme. Derudover er der i lejen inkluderet slutrengøring, sengelinned, håndklæder og diverse toiletremedier som sæbe og toiletpapir.

Opholdet giver fri adgang til fælles arealer som badeværelser, fællesrum og køkken, og al service i køkkenet kan benyttes frit til madlavning. Køkkenet har et køle-fryseskab, der frit kan bruges til opbevaring af mad og drikke.

Du kan frit benytte den fælles have med fri brug af grill. Som gæst på Akaciegaarden Bed & Breakfast har du også adgang til gratis parkering og wifi.

Familier med små børn kan gratis låne weekendseng, højstol og puslebord. Det skal blot reserveres ved bookning, så vi er sikre på, at det er ledigt.

Har du brug for strygebræt og strygejern, kan du låne det gratis.

Tilkøb
Morgenmad kan tilkøbes ved booking eller bestilles senest kl. 12 dagen før servering.

Vaskemaskine og tørretumbler kan tilkøbes efter behov. Book i god tid, så vi kan sørge for, der er ledigt, når du har brug for det.

Ankomst og afrejse
Når du ankommer til Akaciegaarden Bed & Breakfast, står vi klar til at tage imod dig. Bare ring, når du er ankommet til parkeringspladsen.

Indtjekning foregår på følgende tidspunkter:
Hverdage kl. 15.00 – 20.00
Weekender kl. 13.00 – 20.00
Medmindre andet er aftalt.

Udtjekning er alle dage kl. 11.

Betaling
Du kan betale med kontanter eller MobilePay, og vi tager imod både danske kroner og Euro. Beløbet for de bookede overnatninger betales ved ankomst. Eventuelle ekstra nætter betales, når de bookes.

Er du repræsentant for et firma, der booker overnatninger, kan du betale ved kontooverførsel som anført på den faktura, vi sender til den ved booking oplyste e-mailadresse.

Annullering af ophold
Du kan annullere dit ophold helt indtil dagen før ankomstdato. Men vi opfordrer til og sætter pris på annullering i god tid, når det er muligt, så eventuelle andre gæster kan få glæde af vores værelser.

Øvrigt
Alle indendørs arealer hos Akaciegaarden Bed & Breakfast er røgfrie, og alle rygende gæster har mulighed for at ryge udenfor ved de dertil opsatte krukker med sand.

Ved rygning indenfor modtager den pågældende et gebyr på 3800 kr. (500 euro) for ekstra rengøring og eventuel udskiftning af inventar. Gebyret skal betales inden afrejse.

Værelse og fællesarealer skal efterlades ryddet, men vi sørger for slutrengøring, skift af sengelinned og tømning af skraldespande.

Vi ønsker alle vores gæster et afslappende og dejligt ophold, og derfor beder vi om at respektere hinanden og inventaret, så kommende gæster også kan nyde godt af vores lille oase på Stevns.

Kommer du eller en af dine medrejsende til at ødelægge noget, beder vi dig om at give os besked hurtigst muligt.

Brug for hjælp?
Har du brug for hjælp, spørgsmål eller andet, kan du altid kontakt os på telefon 27 11 70 10.

Du er også velkommen til at sende en mail til info@akaciegaardenbogb.dk, hvis du har spørgsmål til dit ophold.

Vi glæder os til at tage imod dig på Akaciegaarden Bed & Breakfast!

Akaciegaarden Bed & Breakfast - parken - copyright: Camilla Gregers-Høegh

En lille oase på Stevns