Stort familierum på 1. sal med plads til 4 personer + evt. 1 barn

I det store og virkelig lækre værelse på 40 m2 er der god plads til familien. Værelset på 1.sal har synlige, rustikke bjælker og fritstående spær. Værelset er indrettet i lyse afstemte farver med en 140 cm bred seng og en sofa med chaiselong, som hurtigt kan ændres til en dejlig seng på 140 cm. Det fantastiske spisebord er lavet af gamle, rå coaster planker, og her er god plads til, at du kan fordybe dig i arbejde, eller hele familien kan nyde et måltid mad i ro og mag. Giv dig bare tid til spil, snak og hygge omkring bordet.

Fra det store kvistvindue har du udsigt til den lukkede B&B have, naturgrund og marker, og vinduet med den lille siddeplads indbyder til timevis af dagdrømme. Lad dig bare føre med! Det andet vindue giver dig udsigt til den gamle, hyggelige landsbykirke og den fine kirkegård.

Familie rummet er forbeholdt minimum 2 personer.

Pr. nat ved 2 personer: kr. 850,- (Euro 115,-)
Ekstra opredning: kr. 175,- (Euro 24,-) inklusive moms.

Akaciegaarden Bed & Breakfast - parken - copyright: Camilla Gregers-Høegh

En lille oase på Stevns